Hvem indskrives?
De fleste, som bor på Golå, har udfordringer i forhold til kognitiv forståelse, og er beskrevet med en IQ, der ligger noget under normalen. Hos os kan man være beboer, hvis man har problematikker som beskrevet nedenfor:
- kognitive vanskeligheder
- Autismespektrum forstyrrelser
- ADHD
- Epilepsi
- Er omsorgssvigtet
- Har tilknytningsforstyrrelse samt opmærksomhedsforstyrrelse
- Udviklingshæmning
Børn og unge på Golå visiteres typisk med en profil bestående af blandede problematikker og udfordringer, og har typisk været anbragt flere gange og har/eller har haft en ustabil opvækst med mange brudte relationer bag sig. Der kan både være tale om en diagnosticeret problematik med dertilhørende tillægsproblematikker eller en u-diagnosticerede problematik. Der kan også være tale om tilknytningsforstyrrelse eller konstaterede udviklingsforstyrrelser kombineret med kognitive vanskeligheder.
Afgrænsning af målgruppen
Man kan ikke bo på Golå, hvis man har massive misbrugsproblematikker (alkohol/euforiserede stoffer), hvor regulær afvænning er påkrævet over længere tid. Man kan heller ikke bo på Golå, hvis man er præget af psykoser.
Vores fysiske rammer gør, at vi ikke tilbyder svært bevægelseshæmmede og kørestols- brugere en plads.
Værdigrundlag
Vores værdier tæller følgende
- Mangfoldighed – nærvær – opdragelse – livskvalitet (beboerperspektiv)
- Mangfoldighed – trivsel – anerkendelse – faglighed (pædagogisk perspektiv)
Vi arbejder ud fra en individuel tilgang og tilrettelægger indsatsen, hvor individet får fokus, men samtidig også skal kunne indgå i fællesskabet ud fra princippet `alle skal kunne være her`. Vi mener, at alle er forskellige og derfor skal behandles ud fra disse forskelligheder, men også som en del af en helhed, hvor socialiseringen tillægges stor værdi.
Børn og unge, som er anbragt her, har ofte, grundet deres forskellige problematikker en svigtende motivation og handlekraft. Vi er insisterende på at bryde dette mønster, da det er en hjælp til udvikling og til at kunne indgå i fællesskaber. Ud over vi alle ved, at genkendelighed og struktur har en virkning, binder vi kreativitet og faglighed sammen til løsninger for den enkelte beboer. Altid med udgangspunkt i beboerens forudsætninger.
Hos os er det vigtigt, at vi kan se, at beboerne kan matche hinanden, når de skal bo sammen. Trivsel er et nøgleord med betydning og er en målestok hos os. Derfor er den nysgerrige og interesserede samtale – ”Hvordan har du det?”, ”Går det godt” m.m. et vigtigt udgangspunkt i arbejdet her hos os. Beboeren skal føle sig set og mærke imødekommenhed.
Kontaktperson
En primær kontaktpædagog er den person, der skal være omdrejningspunkt for beboeren. Den primære kontaktpædagog har, i overført betydning, samme funktion, som en forælder ville have.
Primærpædagogens funktioner er bl.a.:
- Det overordnede ansvar for alt praktisk omkring beboeren.
- Ansvar for kontakt til familie, samarbejde med skole, uddannelse, forvaltning osv.
- Alt omkring den enkelte beboers sundhed, medicinering, kontakt med læge m.m.
- Overblik over beboerens nærmeste udviklingszone, og opfølgning omkring planlagte pædagogiske retningslinjer, tiltag og indsatser.
Visitering
Vores procedure for visitation omhandler naturligt på forhånd at indhente så meget viden som muligt. Vi vil gerne have tilsendt relevant materiale fra: Nuværende skoletilbud, Nuværende bo-enhed, PPR – udredninger, funktionsbeskrivelser, udredningsjournaler, psykologiske beskrivelser/rapporter, og medicinforløb.
Dernæst ønsker vi at tale med de omsorgspersoner barnet/den unge er omgivet af i nuet. Visiteres fra eget hjem, vil vi, om muligt (vurderingssag), tale med forældrene. Hvis det er muligt, ønsker vi at få lov til at besøge nuværende skole/uddannelsesinstitution/bosted, gerne hvor vi kan være `fluen på væggen` i en observation af barnet/den unge i vante omgivelser.
Derudover ønsker vi at tale med barnet/den unge selv, når dette giver mening og er relevant. Slutteligt kan den unge +10 år inviteres på besøg.
Status/opfølgning
Statusrapport skrives 1 gang årligt. Den inkluderer også beboerens egne synspunkter, samt udtalelser fra praktikplads eller andre relevante steder, beboeren har sin gang. Efter færdiggørelse gennemgås den med beboeren og dennes kommentar tilskrives.
Statusmøde afvikles 2 gange årligt, hvoraf det ene møde fungerer som et opfølgningsmøde. I forbindelse med disse, inden det ordinære møde, afholdes samarbejdsmøde med forvaltningen. Beboeren, alt efter alder, deltager til enten hele eller dele af statusmødet.
2 gange om året afvikles børnesamtale/udviklingssamtale med beboeren. Dette interne arbejdsredskab bruges sammen med beboeren til at planlægge og målrette udvikling af kompetencer. Herved belyses konkret egen udvikling, som typisk øger motivationen til næste skridt.
Samarbejde
Vi samarbejder med forvaltningen i det omfang, der er behov for. Vi har samarbejde på mange arenaer med udgangspunkt i tværfaglighed.
